Pacifique er en elegant lænestol designet af Michel Buffet i 1954. Lænetolen er håndlavet i rattan med smukke vævede detaljer langs stolens armlæn. Oprindeligt hed stolen 'Relaxation chair', hvilket beskriver hvordan lænestolen indbyder til ren afslapning, når man læner sig tilbage i den store omfavnende stol.
Pacifique blev fremstillet, fremvist og markedsført i 1954 som en del af en festival for fransk design arrangeret af Galeries Lafayette i Paris. Den originale model blev købt af arkitekt André Wogenscky, assisterende arkitekt hos Le Corbusier, til hans hus Saint Rémy Les Chevreuses i Paris-området.
MÅL: H: 91 cm x B: 89 cm x D: 99 cm
Danske SIKA Design har siden 1942 være producenter i rattan og er i dag en af verdens ældste og største producenter af møbler i rattan. Rattan er et yderst bæredygtigt materiale til møbelproduktion med mange positive egenskaber for vores natur og klima. Rattan kan blandt andet omdanne CO2 til ren frisk luft og så er det så stærkt, at rattanmøbler kan holde i flere generationer.