Jørgen Bækmark designede i 1950'erne denne klassiske spisebordsstol. Jørgen Bækmark fik i sin tid til opgave at designe en stoleserie, som passede til produktionsmetoderne hos Tarm Stolefabrik. Samtidig skulle stoleserien passe til et mere modent segment af FDB-kunderne. I serien indgår også J80, som er en smallere version af J81.
Stolens fletsæde giver ekstra siddekomfort og stolen egner sig derfor godt som spisebordsstol, men også som fritstående møbel i entré.
Mål: H82 cm x B 65,3 cm x D53,3 cm
Siden 1942 er der under betegnelsen FDB blevet lavet moderne og funktionelle møbler med det særlige sigte at skabe godt design ikke kun til eliten, men til den brede befolkning. En række af dansk designhistories helt store møbelarkitekter har gennem tidens løb sat deres præg på FDB og den dag i dag står FDB MØBLER stadig for den samme håndværks- og designmæssige kvalitet som i 1942.