Sif-skamlen er en del af Katholm Serien, som er designet af den danske designer og møbelsnedker Hans Sandgren Jakobsen.
Designet fremhæver træet som et levende naturmateriale, gennem de karakteristiske sprækker, åretegninger og knaster, som giver hvert produkt et naturlig, taktilt og unikt udtryk. Denne skammel er nr. 2 ud af 12 i produktionen.
Den enkle, skulpturelle form giver møblet mange forskellige anvendelsesmuligheder - møblet kan f.eks. anvendes som sidebord, skammel, sengebord eller som et mindre entremøbel.
Produktserien er fremstillet i massivt træ fra skoven omkring Katholm Gods på Djursland. Serien er kun produceret i begrænset antal svarende til de træer, som er blevet fældet, for at opretholde en sund og velfungerende skov. Træet er fældet i samarbejde med Hede Danmark, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer i Danmark.
Mål: Ø28 cm x H 42 cm
Det danske brand Noeje så dagens lys i 2023. For stifter Camilla Holm Pallesen er udgangspunkt en dyb passion for design og godt håndværk, samt et stort engagement for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid indenfor møbel- og livstilsbranchen. Dette kommer til udtryk i et stort fokus på brug af lokale materialer, samarbejde med mindre erhverv og et princip om genanvendelse og cirkularitet i produktionen.