Lille hvidmalet flagstang på 180 cm med flag til festlige lejligheder. Bruges fx. ved indgangen til festen, i opgangen, foran hoveddøren osv. når der skal fejres mærkedage. Du kan også måle dit barn hvert år ved fødselsdagen og sætte en streg, for hvert år. Et sjovt og godt minde fra barn til voksen. Flagstangen kan følge familien.
Flagstangen er lavet i fyrtræ og malet hvid, så du stadig kan se træstrukturen. Flagstangen leveres med krydssokkel, som du selv skal samle, rød knop og lineholder. Sammen med flagstangen får du vores smukt forarbejdet originale Dannebrog, fremstillet i ægte flagdug. Flaget er monteret med flagline, så flaget kan hejses helt til tops.
Mål: 180 cm
Den danske flagvirksomhed Langkilde & Søn har produceret flag siden 1938. I dag er virksomheden ejet af 4. generation og er desuden Kongelig Hofleverandør. Historien startede i1 938, hvor Oluf Langkilde faldt ned fra en mast, da han sejlede som sømand. Herefter var det slut med at sejle, og han blev sat til at reparere Flådens flag på et lille loft i Nyboder i København. Det udviklede sig til en mindre flagfabrik, som gennem årene har udviklet sig til det Langkilde og Søn er i dag, hvor fabrikken ud over danske flag også producerer hele verdens flag, maritime flag, sportsflag samt logoflag, bannere og beachflag.