Den store Original 1227 midi wide pendel fra britiske Anglepoise er en nyfortolkning af den oprindelige pendel. I denne udgave er skærmens diameter større, samtidig med at højden er mindre, hvilket giver lampen et harmonisk og stadig let udtryk på trods af størrelsen. Lampen har en størrelse, der gør den til et smukt statement fx over spisebordet, køkkenbordet eller arbejdsbordet.
Pendlen har en snoet stofledning, der elegant matcher skærmens farve.
Mål: Ø40 cm x Skærmens højde 19cm / Ledningslængde 5 cm - 150 cm
Den britiske lampeproducent Anglepoise er en af de helt store ikoner i britisk designhistorie. I 1932 opfinder den engelske ingeniør George Carwardine en fjedermekanisme, som ikke springer tilbage til sit udgangspunkt, men som nemt kan justeres og holde sin positionen. Dette bliver det første skridt til den originale Anglepoise 1227-lampe og til de arkitektlamper vi i øvrigt kender i dag. Anglepoises produktsortiment er siden da vokset markant og favner et væld af lamper.