Håndklædeholderen fra NICHBA er konstrueret ud fra et enkelt stykke stål, der er behandlet med en stærk pulverlakering. Dette giver overfladen en høj holdbarhed og beskytter mod luftfugtighed og daglig brug på badeværelset. Håndklædeholderen er nem at montere på væggen med to skruer.
Mål: Længde 60 cm x Dybde 6 cm x Højde 6 cm
Den jyske virksomhed Nichba skaber enkle og stilrene produkter, der passer godt i de fleste hjem. Bag Nichba står en smed, der allerede som lærling begyndte at udvikle de produkter, som Nichba i dag er kendte for. Nichaba står med andre ord ikke kun for godt design, men er i den grad også en hyldest til de gode og gamle håndværk.